Torsdagsholdet

Torsdag stod den på flødeboller for at fejre danmarksmester Magnus og det var en glæde at være i tvivl om jeg havde købt nok i forhold til fremmødet! Efter en ny, sjov form for skak fra Sørens side, ”action” hvor vi alle var samlet delte vi os.

Vi kan på fremmødet se, at vi har ramt en form her om torsdagen ungerne kan lide og de bliver meget hurtigt bedre! Nu er der på mit hold kommet mere selvsikkerhed ind i spillet, mine mange gentagelser sidder efterhånden fast så der kan bygges ovenpå.

Vi brugte en halv time på forskellige tårnslutspil, nogle taktiske vendinger med tårn og bonde man skal kende, samt nogle af de lidt sværere øvelser med tårn og konge. Tårnmanøvrerne fortsætter næste torsdag, så forskellige bondeslutspil, hvorefter vi går over til springeren. De lærer spillet bagfra.

Efter en halv time spiller vi mod hinanden og mine gentagelser sidder der! På et tidspunkt var der en der satte en løber foran D-bonden. ” Når du stiller løberen der, kan du ikke flytte bonden, når du ikke kan flytte bonden kan, (her tog 6 årige Daniel over!,) så kan du heller ikke flytte den og så kan du heller ikke flytte den, eller den. Derfor står løberen altid dårligt der!

Super!!

Ellers fik vi de sidste detaljer på plads med hensyn til S.G.P. lørdag hvor Haderslev stiller med mange

deltagere, både i skoleskak klassen og i den ordinære turnering.

Når jeg bemærker en der gør mærkbare fremskridt, henter jeg en af Kai,s medaljer og denne torsdag syntes jeg at Silke bestemt havde fortjent den. Hun var her for 3. gang, men hendes spil viser at hun nu er hurtigt på vej frem!

Det går godt på torsdagsholdet!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Vent venligst...