Vi var 3 afsted og det er alt for fÄ. Vel er Varde et stykke vÊk men en dag i hyggelige rammer, hvor vi beskÊftiger os med det der interesserer, er altid positivt.
Mest positivt er det dog at mens de andre skoleskakspillere i Haderslev var forhindret kunne Jan Madsen og jeg byde Frede Vognsen velkommen til hans fĂžrste turnering.
De 100 km til Varde tilbragte Jan og Frede pĂ„ bagsĂŠdet med lĂžsning af skakopgaver pĂ„ âlichessâ. âNĂ„ den er nem nok, vi giver bare skakken. Ă h nej han kan parere med at, og sĂ„.â
2 mennesker i hver deres del af livet og som aldrig har set hinanden sidder pludselig i samme univers og taler sammen som om de havde kendt hinanden altid. Fantastisk, det er det skak kan, vi i klubberne har bare vĂŠret for langsomme til at opdage det!!!
Vi fik 7 point og da det sammenlagt viser det at det ku vÊre lidt bedre. Jeg eksperimenterede med nye Äbninger, Jan er ikke tilfreds og Frede fik 2 point mere end jeg havde lovet at han ville fÄ pÄ forhÄnd. Jeg siger altid at de mÄ regne med 0 point i deres fÞrste turnering og dermed kan de levere et bedre resultat end forventet.
Succesen var i hus!
Da vi kom retur til klubben og havde fÄet vÊkket Frede fandt jeg sÞrme en medalje til ham i vores skab.
Her er der grund til eftertanke hos klubberne.
En ting er at man ikke vil give medaljer hver gang i alle Ärene der kommer, det har jeg forstÄelse for. Men nÄr en dreng pÄ 11 Är
deltager for fÞrste gang, betyder sÄdan en medalje altsÄ noget nu og om 50 Är! Jeg synes man skal registrere hvem der deltager for fÞrste gang, for det krÊver mod og opbakning at deltage fÞrste gang. Og give den medalje!
âHvordan ved man hvem man skal spille imod, hvilken farve skal jeg have, hvor er toiletterne, hvem betaler jeg de 50 til, hvorfor skal jeg spille mod en der er 3 hoveder hĂžjere end migâ
Det er et stort arbejde at arrangere sÄdan en turnering, men det gik godt i Varde. Det med medaljerne er ikke kun jer den er mÞntet pÄ. Vi skal alle tÊnke pÄ det her!
Per Hansen