Tilmelding til pokalturnering for 4-mandshold

Som tidligere annonceret afholder hovedkredsen pokalturnering den 6. april kl. 10-ca. 17.30.

Turneringen gælder som kvalifikation til DSU’s pokalstævne i Pinsen (søndag den 19-05-2024).

Det foregår i Riddersalen på Museet Sønderskov (Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup) Dørene åbnes kl. 9.45 på Sønderskov, så kom præcis! Indskud pr. hold: 200 kroner som betales ved turneringens start. Hele indskuddet går til præmier. Holdene kan tilmelde sig henholdsvis Elite- eller Bredderækken. De 2 bedst placerede hold i hver række kvalificerer sig til pokalfinalen i Pinsen. Bemærk at Junior- og Seniorhold (50+ eller 65+) frit kan tilmelde sig til pokalfinalen uden forudgående kvalifikation. I junior- og seniorrækkerne kan der dannes hold på tværs af klubber. Hvert hold består af 4 spillere plus evt. 1 reserve. Bemærk, at et hold tilmeldt i bredderækken højst må have et dansk ratinggennemsnit på 1800 for de fire højst-ratede spillere – udregnet efter årets første offentliggjorte nærskakratingliste fra DSU.

Tilmelding til Per Hansen hurtigst muligt!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Vent venligst...