Torsdagsholdet

Denne torsdag var vi 13 i alt og Johannes var der for anden gang. Nu mestrer han mat med tårn og det udløste den obligatoriske medalje med klapsalver tilsat.

Silke og Klara er ligeledes blevet meget bedre, og Nickas var snarrådig til at nappe min dronning i et lynparti, men jeg fortsatte modstanden, indtil jeg måtte acceptere matten der blev leveret med pulsen meget højt oppe hos modstanderen. Det er det skak kan når det er bedst, og det udløste selvfølgelig også en medalje! Pludselig var der 2 der sad og grinede i hjørnet, det var Johan og Markus der sad og så en video af 2 verdensklassespillere i et voldsomt tidsnødsdrama hvor brikkerne røg på gulvet. Anton var der også og han og Daniel spiller nogle partier mod hinanden med den glød som kun 6-7-årige kan præstere.

Det er forrygende underholdning for en inkarneret skakspiller at overvære!

En anden fortalte at hans telefon kun viste det halve af skærmbilledet fordi den havde været på gulvet et par gange. Lidt efter så jeg at han løste skakopgaver på den og det forstod jeg ikke, indtil han gav det logiske svar!

Så løser jeg bare de opgaver der kun foregår på dronningefløjen!”

Jeg elsker de mennesker der finder løsningerne uden alle mulige undskyldninger!

Vi sluttede af med at Klara spillede temaet fra ”Olsenbanden” på klaveret.

Jeg kan med sindsro konstatere at der er liv og glade dage om torsdagen samt løbende tilgang uden at jeg annoncerer selv. Når ungerne har det sjovt og rart foregår den del automatisk.

Næste torsdag skal nybegynderne spille en turnering mod hinanden for første gang mens jeg lægger kræfterne hos de bedste på holdet.

Jeg er meget tilfreds med tingenes tilstand lige nu.

Det fortæller også en hel del at 6 af de normale deltagere ikke var der, men alligevel var der 12 til skak.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *