Grand Prix Fredericia!

Vi var 6 med fra Haderslev heraf 2 helt nye i klubben.

Dejligt. Nicholas Olesen endte på 2 ½ P. og det var over forventet så han står nu med 1075 i hurtigskak rating. Lillebror Markus fik et halvt p og en masse erfaring. At spille sin første turnering er altid en udfordring, det er helt anderledes end at spille på nettet. Her bliver fejl straffet mere konsekvent og nerverne er større end vanligt. Jeg følte undervejs at de syntes det var spændende og jeg har undervist dem i de første 3 af 6 timer, så vi har helt sikkert noget at tale om på tirsdag! Utrolig dejligt at se 2 nye i klubben der er aktive.

I skoleskak klassen deltog Johan og startede med 3 af 4, men endte på 4 af 7. Han endte altså som nr. 5 af de 12 der deltog og slog som den eneste vinderen.

Han var lige ved at glemme sin rygsæk i bilen, men pokalen havde han et anderledes godt greb om.

Jeg tilslutter mig Jesper der i bilen bedømte ham til at blive rigtig god. Han træner med de ting jeg siger og et par partiafslutninger afslørede at de taktiske ting er blevet meget bedre. Nu prøver jeg at få ham til at spise bananer så han ikke går kold efter 4 runder!!

Jan Madsen endte på en 3 delt 1. plads efter en god præstation. Det var en af de turneringer hvor de afgørende situationer faldt ud til hans fordel.

I mesterklassen blev Jesper nr. 4 med 4 point.

Et unødvendigt nederlag til mig i en remis stilling og en god stilling mod Jens Ove der blev tabt gjorde at det blev mig der endte på 2. pladsen med 4 1/2.

Jeg spillede godt i de første 3 og blev kørt over af Jens Ove i det 4. I 5. runde missede jeg en gevinst hvorefter jeg i klar gevinst stilling tabte på tid mod Jan Madsen i 6.. Nogle gange glemmer jeg at se på uret, ærgrelsen var stor, men blev udlignet da jeg vandt det 7. med et dronningeoffer.

Jeg endte på tallet 2089, det er O.K, men det er det ikke når Jesper har 2090!

Turneringen var en fornøjelse at deltage i da alt bare fungerede upåklageligt. Gode lokaler, flotte brikker, god kantine og en rundelægning der bare kørte på skinner.

25/3 er sidste runde i sæsonens pokalturnering og jeg håber vi kommer mange afsted fra Haderslev!

Det foregår i Esbjerg. Sæt datoen af i kalenderen.

Per Hansen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Vent venligst...