Venskabskampen blev en succes

Mandag den 9. januar blev venskabskampen mellem Haderslev/Vojens og Springeren/Kolding afholdt med stor succes. I alt 38 spillere (Heraf 12 fra Springeren, 7 fra Kolding Skakkub, 9 fra Vojens Skakklub og 10 fra Haderslev) mødte frem; der var endda 3 fra Haderslev og Vojens, der valgte at stå over for at få det til at gå op. Det er vist længe siden, der sidst har været stillet 19 brætter op i Haderslev Skakklub! – og tak til Vojens for lån af materiel.
Der blev spillet to hurtigskakpartier med 20 min. + 5 sek. pr. træk mod to forskellige modstandere. Koldingklubberne vandt begge runder knebent med 10-9 (i alt 20-18), så tillykke til dem! Det var måske mere spillet og hyggen, der var i fokus end resultatet. Mellem de to partier var der således god tid til kaffe, hyggeskak og -snak. Generelt var der glæde hos de fire formænd, der allerede er begyndt at tale om ‘næste år’.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Vent venligst...