Skoleskak nyt

Nye navne i skoleskak!

Torsdag var vi sammen igen og der dukkede 14 skakspillere op, heraf 1 ny. Dejligt!

Med 3 afbud er vi ved at være oppe på det antal, jeg oprindeligt havde håbet på som minimum og med den lyst til at blive bedre til skak, der er fremherskende i hele gruppen, er det svært at finde noget negativt at sige om skoleskak i Haderslev lige nu.

Der tegner sig et godt grundlag for at danne en 2. gruppe i klubturneringen til efteråret!

Vihard var ny og vidste kun, hvordan brikkerne bevægede sig.

 Jeg brugte mit sædvanlige udgangspunkt som virker:

” Enten rokerer man eller også taber man! Det kræver at officererne kommer i spil, det kræver igen at man spiller bønderne frem i centrum.

T.C. betyder tag centrum! Vigtigt, dermed er alle meningsløse randbondetræk stoppet fra starten!

Efter rokaden har bønderne foran kongen den opgave at være vagtposter for kongen. De løber ingen steder!

Efter 15 min var der lige pludselig mening i det han reflekterede over. Fantastisk!

Derefter spillede de 8 mod hinanden og de 6 bedste i et andet lokale. Når jeg så et træk der ikke gav mening, stoppede vi lige kortvarigt op for at få nogle ting på plads: I slutspil bliver K. forvandlet til en angrebsbrik, eller tit er det rigtige træk, det træk der aktiverer en brik.

Derefter min sædvanlige opfordring til at løse taktiske opgaver på ”lichess” så de mønstre skak består af bliver gentaget og gentaget.

Det var en glad og optimistisk træner der kørte hjem!

Der er endnu 3 torsdage tilbage inden sommerferien hvorefter vi alle vender tilbage igen.

Per

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Vent venligst...