Påskelyn

Fredag d. 7 April tog Per og Benjamin til lyn DM i Svendborg. Eller i hvert fald, hvad vi troede var DM. Det viste sig at være påskelyn, da Køge havde fået rettigheden til at afholde DM i lyn. 

Vi var i Svendborg omkring 13:45, hvor vi skyndte os ind i kommentator rummet, hvor Mads Boe og Rasmus Skytte sad klar med analysebræt og mikrofon til at streame landsholdsklassens partier som begyndte klokken 14:00. 

Benjamin kom hurtigt i fokus, da han fandt en kombination i partiet mellem Jesper Thybo og Boris Chatalbashev, som Mads Boe og Rasmus Skytte ikke havde set. Så var dagen allerede reddet. Per sad også og regnede på nogle kombinationer, da han ligepludselig blev træt af en buket blomster, der stod i vejen, så han ikke kunne se noget. Per kom selv med flotte foreslag, som Mads og Rasmus heller ikke så. “Næste år kan det være at det er Per og Benjamin, der kommenterer Landsholdsklassen”

Tiden gik stærkt inde i kommentatorrummet, og da alle partierne var færdige (både i landsholdsklassen og kandidatklassen), var der en lille pause inden lynturneringen begyndte 19:30. Grupperne var lavet om, så man kom i gruppe med nogen med omtrent samme ratingtal. Per kom i gruppe 3, mens Benjamin kom i gruppe 5. Der var 7 grupper i alt. Per endte med at vinde sin gruppe med 10 1/2 ud af 13 og steg til 2089 i rating. Benjamin derimod scorede ikke lige så højt i sin gruppe, men han fik over forventet score og steg til 1703 i Rating. Stadigvæk ikke nok, hvis du spørger enten Per eller Benjamin; han skal over 1900 er de blevet enige om. 

Alt i alt var det en god dag med masser af god skak og højt humør. Dagen sluttede med en finale mellem Filip Boe Olsen og Nikolaj borge, som Filip vandt med høj klasse. Så gik turen hjem igen til Haderslev. Klokken var omkring 2 om natte,n da vi var i Haderslev. Næste år håber vi på, at flere vil tage turen med os!

Benjamin Bonde Pedersen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Vent venligst...