Referat generalforsamling.

Haderslev skakklub afholdt generalforsamling mandag den 18. maj 2026 kl. 19.30 i lokalerne på UC Syd, Lembckesvej 7, 1. sal, 6100 Haderslev

Dagsorden

  1. Valg af dirigent
    John Sørensen blev valgt.
    John konstaterede at det var et usædvanligt dårligt fremmøde.
    Der var enighed om at generalforsamlingen var
    lovligt varslet og beslutningsdygtig.

  2. Formandens beretning
    Kai fik ordet, og
    startede med at beklage, at beretningen kun indeholder lokale begivenheder, skønt det vides, at flere medlemmer har deltager med succes i diverse turneringer.
    Efterårsturneringen blev vunder af Willas Jørgensen foran Nicklas Lindholm Olesen, Forårsturneringen af Kai Bjørnskov på korrektion foran John Sørensen.
    Hurtigturneringerne var ikke helt så godt bemandet som før. Kai Bjørnskov vandt trods få kampe om efteråret, mens foråret blev delt mellem Kai Bjørnskov, Allan Hye og John Sørensen.
    Holdturneringerne var ingen succes. I 1.division måtte vi score 6½ points for at holde os i divisionen. Vi scorede nul points for første gang vist nok nogensinde!
    Andetholdet så stærkt nok ud, men måtte nøjes men en tredjeplads i sin gruppe.

  3. Kassererens beretning
    Gert uddelte regnskabet, som var godkendt og underskrevet af revisor Allan. Gert gennemgik regnskab og budget, som efterfølgende blev godkendt af forsamlingen.

  4. Valg til bestyrelsen – Kai, Jan og John er på valg
    Jan og John modtog genvalg.
    Kai ville gerne trække sig, men gik med til genvalg mod at forlade formands posten.

  5. Valg af suppleanter til bestyrelsen
    Grundet det ringe fremmøde kontakter bestyrelsen Børge og Nicholas for at få både disse poster besat.

  6. Valg af
    materialeforvalter, p.t. Mikkel Steffensen
    revisor – p.t. Allan Hye
    turneringsudvalgsmedlem, p.t. Claus Mogensen
    fællessuppleant for 6a-c, p.t. Allan Hye
    Bestyrelsen kontakter disse for fortsættelse af posterne samt John Fog for fællessuppleant i stedet for Allan Hye.

  1. Fastsættelse af kontingent
    Der blev foreslået og vedtaget uændret kontigent.

  2. Træning og juniorskak
    Kai kører dette videre, dog mangler der i høj grad deltagerer.

  3. Indkomne forslag
    Ingen

  1. Eventuelt
    Her blev der diskuteret forskellige muligheder, specielt et samarbejde med Vojens, selv om de er lidt tøvende på nuværende tidspunkt. Specielt er der utilfredsstillende med kun 5 deltagere i vores klassiske turnering. Til sammenligning kan Vojens mønstre 10 deltagere selv om de kun er 12 medlemmer under halvdelen af os. Der blev drøftet en mulighed for at vi var med i deres klassiske turnering og de kunne være med i vores hurtigturnering. Bestyrelsen arbejder videre med dette.

Efterfølgende bestyrelsesmøde.

Konstituering.:

Formand: Poul

Næstformand: Jan

Kasser: Gert

Sekretær: John

Juniorer: Kai

Sæsonstart efter ferie: 10 august.

På bestyrelsens vegne
John Sørensen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *